Fra DanmarksDeklarationens overrækkelse til regering
og Folketing
D. 23. januar 2001 blev DanmarksDeklarationen (erklæringen om en
dansk dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede)
officielt overrakt til regering og Folketing i Folketingets fællessal
ved en sceance, der startede med at chefkonsulent Ulrick Moos holdt en
tale til miljø- og energiminister Svend Auken og formand for folketingets
miljøudvalg Jørn Jespersen, der begge kvitterede med at
takke for initiativet til DanmarksDeklarationen. Hr Miljø- og Energiminister, Hr. formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, mine damer og herrer Det frivillige Danmark leverer med denne DanmarksDeklaration sit første bidrag til det danske arbejde med at udarbejde en national strategi for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede - en national Agenda 21. 82 faglige, frivillige og folkelige organisationer - herunder også en række kommuner og institutioner - har med deres underskrifter opfordret regering og Folketing til at forholde sig til de problemstillinger, værdier og anbefalinger, der er fremlagt i deklarationen. Underskriverne har samtidig hver for sig forpligtet sig til - som deres del af samarbejdet med regeringen - at skabe dialog om bæredygtighed og at indføre principper om bæredygtighed i deres praktiske arbejde. Underskriverne er ikke blot miljøorganisationer, men også brede folkelige og faglige organisationer som Det Danske Spejderkorps, Mellemfolkeligt Samvirke, Forbrugerrådet og Specialarbejderforbundet i Danmark. I runde tal repræsenterer underskriverne vel 1 million danskere. Vi havde gerne set en endnu bredere tilslutning fra de ikke-grønne organisationer, og har da også sympatiserende tilkendegivelser fra adskillige sådanne organisationer. Flere af dem har imidlertid måttet afstå fra at medunderskrive, under henvisning til at deklarationen med sin temamæssige spændvidde - den dækker jo både miljømæssige, sociale og økonomiske forhold - bevæger sig uden for de områder, som organisationen vedtægtsmæssigt kan forholde sig til. Det rejser en mere grundlæggende problemstilling for det fremtidige
arbejde med bæredygtig udvikling, nemlig spørgsmålet
om hvilke dele af civilsamfundet der overhovedet kan og vil påtage
sig at gå ind i dialogen om bæredygtighed ud fra den helhedssynsvinkel
på miljø, økonomi og sociale forhold, som er selve
indbegrebet af bæredygtighed. Visionerne er fulgt op af 10 konkrete anbefalinger, som vi også forventer at se afspejlet i den debat, regeringen nu er ved at tilrettelægge til forberedelse af den nationale bæredygtighedsstrategi, som regeringen skal færdiggøre inden FN's miljø-topmøde i Sydafrika til næste år. Vi foreslår bl.a. at princippet om bæredygtighed indskrives i grundloven, således som allerede mange lande har gjort. Og vi foreslår indførelsen af en ny økonomisk tyngdelov, der belønner hensyntagen til miljøet. Det bæredygtige bør være det oplagte valg, fordi det er billigst - sådan er det ikke i dag. Vi har endvidere konkrete forslag:
Og sidst, men ikke mindst, et forslag om at regeringen udvikler et sæt nationale bæredygtighedsindikatorer, som omfatter såvel miljø som økonomiske og sociale forhold. Beslutninger på disse tre områder påvirker gensidigt hinanden. Det er derfor vigtigt at se indikatorerne og vurdere handlemulighederne under ét. Andre lande har opstillet et sådant sæt bæredygtighedsindikatorer, som også gør det lettere for befolkningen at følge frem- og tilbageskridt. Vi har i dag ikke en bæredygtig udvikling. Mange af de tilstedeværende har sikkert for nylig set dette kort, der viser Danmark efter en mulig vandstandsstigning på 10 meter de næste 1000 år på grund af menneskeskabte klimaforandringer. En af mine bekendte i Værløse affærdigede kortet med ordene: "Nå, men Værløse er der da stadigvæk!" Denne strudsementalitet er desværre almindelig udbredt, når naturen med stadig kortere mellemrum konfronterer os med konsekvenserne af, at vi i den rige del af verden har udviklet produktions- og forbrugsmønstre, som langt fra er bæredygtige. Kogalskabskrisen er den seneste, men næppe den sidste. En overgang til et bæredygtigt samfund kræver dybtgående ændringer i vore produktions- og forbrugsmønstre - og derfor tilsvarende ændringer i grundholdninger og værdier. Kan det lade sig gøre? Ja, selvfølgelig. Tænk blot på, at man indtil midten af det 20. århundrede betragtede sort og svovlgul røg fra fabriksskorstene som noget positivt og som tegn på fremgang. Man kan håbe på at vore børnebørn og oldebørn om 50 år vil se tilbage på nutidens brug-og-smid-væk samfund med tilsvarende væmmelse. De ændrede værdier, holdninger og vaner kommer imidlertid ikke af sig selv. Regeringen skal spille på mange tangenter. Én af de meget vigtige er dialog og involvering af befolkningen i praktisk afprøvning af bæredygtig livsstil. Denne pædagogik er en væsentlig del af vores selvforståelse i Grundtvigs fædreland. Vores væsentligste anbefaling til regeringen på kort sigt er derfor at opprioritere den brede samfundsdialog om bæredygtighed. Af regeringens orientering til offentligheden om det forestående planlægningsarbejde synes at fremgå, at arbejdet skal være afsluttet allerede den 5. juni i år - selv om den nationale strategi først skal fremlægges på FN-topmødet til næste år. Vi anbefaler at man ikke sætter dobbeltstreg under resultatet allerede den 5. juni. I stedet kan dette være tidspunktet for færdiggørelse af et udkast til den nationale strategi, der i de kommende måneder kan debatteres - blandt faglige og frivillige organisationer, i forsamlingshuse, på arbejdspladser og i skole og hjem. Vi anbefaler endvidere regeringen at nedsætte et bredt nationalt forum, der kan danne rammen om og tage et medansvar for at dialogen om bæredygtighed når ud i alle hjørner af samfundet. Først med en sådan proces kan vi tillade os at tale om en national Agenda 21. Nu skal DanmarksDeklarationen overrækkes til regeringen ved Miljø- og Energiministeren og til Folketinget ved formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Det bliver repræsentanter for den unge generation, der foretager overrækkelsen, nemlig Rasmus, Katrine og Alexander fra 9. klasse på Busses skole i Vangede.
I dag er "forbrugerismen" atter kommet højt på dagsordenen - også i Danmarksdeklarationen. Nu er det de globale miljøproblemer som udfordrer vores forbrug og levevaner. Kravet er at vi skal ændre livsstil og satse på andre former for vækst end den materielle - udtrykt ved "det gode liv" i Danmarksdeklarationen. Nu kan et udtryk som "ændre livsstil" og "levevaner" umiddelbart synes som en stor mundfuld og kan vel også virke afskrækkende på de fleste almindelige forbrugere. Men vi er allerede på vej. Der er sket et skift fra at fokusere på størrelsen af forbruget og produktionen til at fokusere på andre parametre såsom produktionsformer og miljø - et skift der i høj grad er sket på foranledning af forbrugerne. Mange bruger i dag også indkøbskurven, når man vil fremme mål, man er enig i eller omvendt vender sig imod - eller sagt på en anden måde - når vores basale behov er dækkede, får vi "råd" til at fokusere på andre værdier. I denne forbindelse er Forbrugerrådets politik klar. Vi har i forbindelse med Rådets 50 års jubilæum lanceret sloganet "Ikke mere forbrug, men bedre" for at støtte op bag skiftet i forbrugsmønstre mod et mere bæredygtigt forbrug. Og forbrugerne har vist, at de både kan og vil bidrage hertil. Men det kræver selvfølgelig, at der arbejdes seriøst på at udvikle bæredygtige produkter, som belaster miljøet mindre, og at disse markedsføres på en troværdig måde. Grøn plat og misinformation har vi desværre set nok af. Det er på tide, at den slags kortsigtede salgsgimmicks ophører. Men en troværdig og ærlig produktudvikling - og markedsføring med udgangspunkt i kvalitet og bæredygtighed vil blive mødt positivt fra forbrugerside og dermed føre til et mere bæredygtigt forbrugsmønster og samfund. Men tilbage til den danske forbruger: Vi tror at den danske forbruger gerne vil "forbruge mere bæredygtigt", men vi må også acceptere, at dette medfører, at der i dag er langt flere beslutninger, som skal tages af den enkelte forbruger i modsætning til tidligere, hvor disse beslutninger var taget af andre for én. Man skal vælge, om man vil spise økologisk, om man vil købe miljømærkede produkter, om der har været brugt børnearbejde, om man vil købe kaffe produceret med udgangspunkt i fair-tradeproduktion og i hvor høj grad, man ønsker at tilgodese for eksempel miljøet, når man køber ind. Man skal også lige tage stilling til, om træsorten til havemøblerne nu er den rigtige. Men det kræver ordentlig information, hvis vi skal vælge
kvaliteten (og det bæredygtige forbrug) fremfor kvantiteten. Og
hvis vi kigger rundt på markedet i dag er det faktisk så som
så med den troværdige og reelle information. EU's miljømærke
og det nordiske svanemærke er gode, kontrollerede miljømærker
som forbrugeren kan have tillid til. Men desværre er de baseret
på frivillighed - og hvis producenterne ikke bruger dem kan forbrugerne
ikke vælge. "Det bæredygtige valg bør være det oplagte valg, fordi det er nemt, godt og billigt" Og dette skal være en opfordring til ministeren om at få sat skub i arbejdet med at sikre forbrugeren dette "oplagte valg". Man kan jo egentlig ikke være ret meget uenig i at det oplagte valg skal være nemt og godt - men skal det også være billigt? Det mener vi i Forbrugerrådet at det både bør og skal. Een af de vigtigste barrierer for en større udbredelse af et bæredygtigt forbrug, og dermed et mere bæredygtigt samfund, er den udbredte opfattelse af, at det skal koste noget at opføre sig fornuftigt. I Forbrugerrådet kan vi ikke forstå, at fornuftige forbrugere, som gerne vil leve mere bæredygtigt og i deres dagligdag yder et bidrag til, at Danmark kan leve op til de nationale og internationale målsætninger på miljøområdet, skal betale ekstra for denne indsats. Efter vores opfattelse burde dette ikke være tilfældet. Hvornår vil regering og Folketing tage fat på dette? Hvornår bliver der taget skridt til at indregne miljøomkostninger i produkterne. Et "konventionelt" brød hos bageren burde måske ikke være billigere end det økologiske brød, selv om vi medregner et noget mindre udbytte pr. hektar for det økologisk dyrkede korn, og miljømærkede produkter bør ikke være dyrere end de ikke-mærkede. Hvis man konsekvent begyndte på at tænke på at fremme mindre miljøbelastende forbrug gennem at indregne miljøomkostningerne, ville vi kunne bruge markedet som en drivkraft til en omstilling af vores forbrugsmønster. Det er sikkert for ambitiøst i dagens Europa - men mindre kan også gøre det som en begyndelse. I dag betaler offentlige og private forbrugere mere for mindre miljøbelastende produkter. Det afholder mange fra at ændre forbruget - især tror jeg, at de stramme kommunale budgetter er en stor bremse for et bedre indkøbsmønster. Men det er selvfølgelig også et reelt problem for forbrugerne. Undersøgelser har vist, at mange gerne vil betale noget ekstra - og dette "noget" er i gennemsnit cirka 20% - herefter ændres offerviljen. Men min pointe er altså, at skal vi grundlæggende satse på at leve op til et mindre miljøbelastende produkt- og vareforbrug, må vi se på, hvordan "forureneren betaler"-princippet kan indtænkes i priserne Hvis jeg skal være endnu mere konkret i forhold til Danmarksdeklarationen og forslaget om at "Det bæredygtige valg bør være det oplagte valg, fordi det er nemt, godt og billigt" vil jeg foreslå at regering og folketing - foruden at tage fat på de tidligere nævnte områder - tager hårdt fat i et andet område som er nævnt i Danmarksdeklarationen: Kemikalierne. Vores bud på en start (og jeg skal understrege ordet start) på en bæredygtig udvikling på kemikalieområdet er 5 basale krav som også er udtryk i Copenhagen Chemicals Charteret:
Ovenstående 5 punkter skal ses et konkret forslag til hvordan regering og folketing kan arbejde for de - nogle gange - lidt overordnede strategier der er angivet i Danmarksdeklarationen. Men det er jo selvfølgelige ikke nok at købe produkter som ikke har så stor en miljøbelastning, hvis miljøgevinsten ædes op af væksten og det øgede forbrug i samfundet. Derfor må vi også arbejde på både at sætte forbruget ned og på at ændre forbruget i samfundet. Og det skal så vel og mærke være en forbrugsændring der understøtter "det gode liv". Og hermed er jeg ved at være fremme ved afslutningen på mit oplæg. Afslutning Foruden at stille krav til vores politikere skal vi alle som forbrugere turde sig nej til kvantiteten og ja til kvaliteten - hvad enten det handler om fødevarer, køb af en ny bil eller rejsen sydpå. Vi skal endda turde være så "drastiske" at vi nu og da vælger bilen, charterferien og de konventionelt producerede fødevarer helt fra. Når vi derhen er der en god chance for at visionen om det bæredygtige samfund også bliver til virkelighed. Tak for ordet.
Mine damer og herrer, Det er ikke hver dag Det Danske Spejderkorps deltager i den miljøpolitiske debat, men med DanmarksDeklarationen gør vi en undtagelse. Vi er en opdragende børneorganisation, hvis formål er at udvikle børn og unge til selvstændigt at tage et ansvar i det danske samfund og ude i verden, Dette gør vi blandt andet ved at lære børnene at færdes i naturen og ved at give spejdermæssige udfordringer svarende til deres alder. Vi forventer, at en niårig spejder kan lave et godt måltid mad over bål, mens en 16 årig skal kunne klare sig i ødemarken i Norge. Vores kendetegn er endvidere, at børn lærer at samarbejde med andre børn i patruljer, altså i grupper, som er ledet af større børn, helt uden voksnes indblanding. Dette kan kun lade sig gøre, hvis vi fokuserer på værdier som ansvarlighed, selvstændighed og samhørighed. Som spejdere opdrager vi således børnene til at have holdninger og stille krav til det lokalsamfund og den verden, som de vokser op i. Her er det, at jeg vender tilbage til DanmarksDeklarationen. Deklarationen indeholder en række principper for bæredygtighed, miljørigtig adfærd og fokusering på vores fælles ressourcer. Alle disse forhold har indflydelse på børnenes hverdag og ikke mindst på deres fremtid som voksne. Jeg vil her nævne tre forhold. For det første er vores børn forbrugere. Vi mener, at vi med rimelighed må kunne stille krav til regeringen om sikkerhed for at den mad børnene spiser er fri for uheldige tilsætningsstoffer, som alene har til formåle at ændre madens konsistens, farve, duft eller holdbarhed. For det andet er vi brugere af Danmarks natur. Regeringen opfordres til at sikre en mangfoldighed af flora og fauna samt skabe ufriserede åndehuller i byerne til gavn for både mennesker og dyr. Vi ser gerne, at vi fortsat sikres adgang til skove og til dele af det åbne land, uden at vi skal betale, når vi går ind i skoven. I dag er dette betingelserne for at få adgang til en lang række private skove. Vi glæder os til at se resultatet af den "adgangskonference", som blev afholdt sidste sommer og håber det vil bidrage til en større og øget mulighed for at kunne udøve vores daglige aktiviteter med børnene. En sådan adgang kunne eventuelt kombineres med introduktion af et sæt naturfærdselsregler, som vi gerne vil påtage os ansvaret for at vores børn lærer. Sidst - men ikke mindst - er vi aktive deltagere i lokalsamfundene og deltager mange steder i det lokale agenda 21 arbejde, i naturgenopretningsprojekter og i naturaktiviteter for børn. Vi vil opfordre regeringen til at fortsætte arbejdet med at eksperimentere med nye bæredygtige løsninger med fokus på styrkelse af lokalsamfundene, herunder at give børn og deres familier øget indflydelse på forhold, som berører dem i deres hverdag. Det Danske Spejderkorps vil også gerne selv bidrage til et mere bæredygtigt samfund på alle niveauer. Vi er aktive i mere end 600 spejdergrupper i lokalsamfundene, på landsplan, og endelig i den internationale spejderbevægelse, som tæller mere en 26 mill. drenge og piger. Via den internationale spejderbevægelse argumenterer vi også for typiske danske synspunkter på miljøområdet i forskellige ungdomsfora i FN-regi. Vi drøfter selv miljø- og bæredygtighedsaspekter i vores arbejde og oplever, at vi internationalt er meget respekteret for vores danske holdninger til natur og miljø. Men èn ting har vi dog altid for øje, nemlig at miljøarbejdet skal tage udgangspunkt i børnenes dagligdag og deres lokalområde. Det er kun gennem daglig handling, at vi lærer næste generation, at spare på energien, sortere affaldet, spise sundt, ikke smide cola-flasker i naturen og meget meget mere. Vi ønsker dig - Svend Auken - og regeringen held og lykke med det videre arbejde med DanmarksDeklarationen. Har I brug for en sparrings- eller høringspartner, så stiller vi gerne op. Undervejs i arbejdet vil I komme ud for mange udfordringer og i dagens anledning vil vi låne dig vores motto, nemlig VÆR BEREDT.
Anne Marie Helger's sang: Den Naturlige Natur Det er skønt, man ka køre sig en tur |