Lokal Agenda 21 er ikke en gruppe!
Af Birgitte Hoffmann,  Institut for Planlægning, DTU,  tlf.: 45 25 15 44
e-mail: birgitte.hoffmann@ivtb.dtu.dk / Web-side: www.ifp.dtu.dk/~bb

Lokal Agenda 21 er ikke et projekt. Og Lokal Agenda 21 er heller ikke affaldssortering eller økologiske gulerødder. Lokal Agenda 21 er en lokal dagsorden for det 21. århundrede!
Den firkantede overskrift hentyder til en tendens, jeg ser til at fokusere alt for meget på at skabe (nye) projekter eller grupper - og give dem et ’Agenda 21-mærkat’ på. Tendensen er også at Agenda 21 alt for ofte sættes snævert i forbindelse med miljø og miljøproblemer.
 
Punkter på den lokale dagsorden
Som eksempel vil jeg nævne en kommunal Agenda 21-medarbejder i en lille landkommune. Han har et år til at bevise, at der kommer resultater ud af hans arbejde (barske vilkår). Han er meget fokuseret på at skabe nye projekter ude i de små lokalsamfund i kommunen - og han vil hjælpe borgerne i gang med disse projekter, de skal bare henvende sig til ham. Han nævner ideer som busskure bygget af halm, høstmarkeder og andet, der skal styrke det lokale fællesskab. Rigtig gode og spændende projekter. Men er det Lokal Agenda 21? Det kan være en vigtig del af en lokal proces, og måske nødvendige skridt før man kan lave en fælles dagsorden. Men det kan ikke gøre det ud for Lokal Agenda 21.
I  mine øjne handler Lokal Agenda 21 i høj grad om, at vi skal sætte nogle punkter på en lokal dagsorden for en bæredygtig udvikling. Disse punkter bør spænde over eksisterende aktiviteter - det frivillige arbejde, kulturprojekter, ældrenetværk, sportsforeninger, kommunale planer, erhvervsudvikling  osv. - og dermed vise, at disse faktisk også er vigtige elementer i Lokal Agenda 21. Udviklingen er i gang, vi behøver ikke begynde helt forfra.
Agenda 21 breder fokus ud fra miljø og byøkologi til også at rumme ’det sociale’. Det kræver nye samarbejder og nye tænkemåder. Denne sammenhæng er en af de store udfordringer - men også potentialer - i det lokale arbejde.
Det er vigtigt at synliggøre billeder af bæredygtighed, der viser sammenhænge mellem det sociale og miljømæssige. Eksempler på dette er de scenarier - de forskellige fremtidsbilleder - som Teknologirådet og Det Økologiske Råd har tegnet (Byøkologiske Fremtidsbilleder, Morten Elle, Teknologinævnet, 1992 og Danskerne Hverdag år 2010 - tre dagbøger om det økologiske råderum, Marie Buchhave (red.), Det Økologiske Råd, 1997). Ikke skønmalerier  af landliv i pagt med naturen eller af lokale selvforvaltende fællesskaber, men spændende og nuancerede billeder, der pirrer og udfordrer os til at diskutere og tage stilling til centrale punkter i udviklingen. Et andet eksempel kan være indikatorer for en bæredygtig udvikling. Hvilke pejlemærker vil vi sætte for udviklingen ind i det næste århundrede?
 
Agenda-hatten
Lokal Agenda 21 må gerne opfattes som en ‘hat’ - hvor en række større eller mindre konkrete tiltag sammenfattes under Agenda-hatten - men det skal ikke være en tilfældig hat, der skal formes efter hvad der nu kommer, og er ‘sjovt’ for borgerne eller de øvrige deltagere.  Der er derimod brug for en Lokal Agenda 21-hat, der kan rage op over de konkrete projekter og sætte nogle dagsordenspunkter, der:
1.  integrerer miljøet med det sociale og
2. virker som en overordnet ramme for debat og handling i en lokal forandringsproces.
Kan vi måske sætte livskvalitet på dagsorden? Hvad er et godt liv i vores land /kommune/ lokalområde i de kommende år? Hvordan kommer vi derhen?
Det er bestemt hamrende svært, at gøre det konkret -  og vi bliver ikke hjulpet oppefra af det nationale niveau, der kun tager Agenda 21 alvorlig, når det handler om en festlig traktatunderskrivning. Vi må holde de politiske niveaur - lokalt som nationalt og internationalt - fast på Agenda 21. Ikke som et drivhus for mere eller mindre tilfældige projekter, hvor borgerdeltagelse bliver et mål sig selv. Men som en overordnet strategi for den nødvendige forandringsproces, hvori borgerne og deres deltagelse er vigtige ressourcer.