Af Jørn Ulrick Moos ¹
Teknologisk Institut, Erhvervsanalyser

Bæredygtigt Danmark - det 21. århundredes projekt?

Hvorfor tøver regeringen?
"Hvornår kommer regeringen ud af busken?" Det var det gennemgående spørgsmål på Øko-nets netop afholdte konference om Danmarks kommende plan for en bæredygtig udvikling - en national Agenda 21, som Danmark har forpligtet sig til at udarbejde til et kommende FN topmøde i år 2002. Miljøministeren var inviteret som oplægsholder, men meldte afbud under henvisning til at han endnu var i tænkeboks med hensyn til, hvordan opgaven skal gribes an.

Kan det da være så svært? Ja, regeringen må faktisk sidde med en række tunge overvejelser, fordi den forestående opgave i sin karakter grundlæggende afviger fra normalt ministerielt udrednings- og planlægningsarbejde. Skal man følge spillereglerne i Agenda 21-deklarationen fra Rio-topmødet i 1992, fører det ud i en proces der bryder med det parlamentarisk-repræsentative hierarki på stats-, amts- og kommuneniveau til fordel for et bredere korporativt planlægningsforum med deltagelse af frivillige organisationer og diverse interessegrupperinger.

Agenda 21 bygger også på en konsensustankegang, der i princippet lægger op til at inddrage hele Folketingets politiske spektrum i planlægningen. Også dette er usædvanligt i en kultur, hvor regeringen forventes at fremlægge udspil, som oppositionen herefter kan pukke på.

Agenda 21's holistiske tilgang til bæredygtighedsproblematikken udfordrer endvidere vores ministerielt sektoropdelte verden, der gør livet surt for problemformuleringer, som ikke holder sig inden for det enkelte ministeriums revir.

Hvad er bæredygtig udvikling?
Den største knast for regeringen ligger dog nok i at afgrænse den forestående planlægningsopgave med udgangspunkt i hvad begrebet bæredygtig udvikling dækker.

Brundtlandskommissionens definition af bæredygtighed fra 1987 er enkel; den vedrører økonomiseringen med naturens ressourcer ("en udvikling som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe de fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare"). Lægger man denne ressourceorienterede definition til grund for den kommende opgave er sagen enkel: det er miljøministerens bord!

Problemet er imidlertid at den Brundtlandske definition blev til fem år inden Agenda 21 og ikke rummer Agenda 21's bredere socio-økonomiske problematisering og ej heller Agenda 21's vægtning af civilsamfundets medvirken i planlægningsprocessen.

Regeringens Natur- og Miljøredegørelse fra efteråret 1999 udtaler herom:

"Bæredygtig udvikling omfatter alle aspekter af samfundsudviklingen (...)."

"Bæredygtig udvikling indeholder en miljømæssig, en økonomisk og en social dimension."

Er det herefter reelt en "Generalplan Danmark" der skal udarbejdes inden 2002? Skal bæredygtighed forstås i vid forstand, også løsrevet fra miljøproblemer og fx omfattende flygtninge- og indvandrerproblematikken, kønslig ligestilling, 1 million danskere på overførselsindkomst, vanskeligt stillede kommuner m.m.?

På linie med en sådan vid forståelse af bæredygtighedsbegrebet ligger statsministerens kommentar til et oplæg fra ugebrevet "Mandag Morgen" (nr.15/99) om værdier og demokrati ved overgangen til det 21. århundrede. Statsministeren udtaler bl.a.:

    "Vi er i gang med at udvikle et bæredygtigt samfund, som vi alle er en del af - og alle har et     medansvar for. Bæredygtig udvikling ikke alene for miljøet, for økonomi, men også for     mennesker (...). Foregangslandet Danmark, som bygger på de menneskelige værdier, er en     kolossalt attraktiv opgave for det 21. århundrede. For mig indebærer dette projekt en ny     harmoni - en bæredygtighed, der på én og samme tid omfatter mennesker, miljø og     økonomi."

Statsministeren understreger omkring det menneskelige (sociale) aspekt at det ikke som for 100 år siden udelukkende drejede sig om omfordeling fra de rige til de fattige, men nu også om at "..skaffe plads til alle dem, der hidtil ikke har haft muligheder for en indsats i samfundet, på arbejdsmarkedet - i fællesskabet."

Denne vide forståelse af bæredygtighedsbegrebet vil gøre projektet velegnet som platform for de nye "fortællinger" og "billeder" af samfundet, socialdemokratiet nu selv efterlyser, efter at partiet, med Thomas Nielsens ord, har "sejret ad helvede til". Til gengæld må man nok renoncere på Agenda 21's konsensusmålsætning. At vi skal passe på miljøet, kan alle til nød blive enige om. Men flygtningepolitik og kommunalreform?

Statsministeren har på et spørgsmål i folketinget svaret at Agenda 21's sekretariat henlægges til Miljø- og Energiministeriet, hvilket taler imod (men vel ikke helt udelukker) det vide bæredygtighedskommissorium.

En anden mulig "holdeplads" for afgrænsningen af kommissoriet er at anlægge et snævrere sigte, hvor miljø og natur fortsat er omdrejningspunktet for bæredygtighedsovervejelserne, men hvor afledte eller tilknyttede sociale og økonomiske aspekter systematisk inddrages - reelt en tematisering som Natur- og Miljøredegørelsen, men med udbygning af relevante socio-økonomiske analyser.

Hvad en sådan samtænkning af miljø og tilknyttede socio-økonomiske forhold konkret fører til er dog heller ikke indlysende. Ser man på andre landes varierende forståelse af Agenda 21's holistiske koncept finder man eksempelvis forståelser af typen:

    Man kan ikke forbyde skovrydning, der truer lokalbefolkningen på levebrødet, uden at give     økonomisk kompensation eller samtidig åbne op for alternative udviklingsmuligheder.

Denne samtænkning af miljø og økonomi betyder, oversat til danske forhold, at man ikke uden kompensationer bør pålægge erhvervslivet miljørestriktioner, der truer konkurrencekraften og kan lukke store arbejdspladser. Men kan tanken oversættes således? Eller er dette dogme - og i øvrigt store dele af Agenda 21's tankegods - møntet på overlevelsesøkonomier i den tredje verden og dermed ikke umiddelbart anvendelig i et højt industrialiseret samfund? I givet fald, hvad er da en operationel dansk forståelse af Agenda 21's holistiske tankegang?

En tredje mulighed er at holde sig til den tematisering som allerede er indeholdt i Natur- og Miljøredegørelse 1999. Der bliver i så fald tale om en Natur- og Miljøredegørelse anno 2002, men formentlig i Pixi-udgave i stedet for de nuværende 600 sider. Udover populariseringen kan regeringen vælge at differentiere dokumentet fra Natur- og Miljøredegørelsen gennem en dialogpræget tilblivelsesproces.

Uanset hvilken af de tre mulige holdepladser man vælger, vil det være nærliggende for regeringen i en national Agenda 21 at forpligte sig på nogle tværgående mål af typen:

•   Udbredelse af Lokal Agenda 21 til samtlige kommuner inden 2005
•   Minimum 70 % økologiske fødevarer i offentlige institutioner inden 2005
•   Andelen af miljømærkede produkter i det offentliges indkøb fordobles mellem 2000 og 2005
•   Økologisk dyrkning af alle offentligt ejede arealer inden 2005
•   Øget støtte til fremme af lokalt folkeligt arbejde for bæredygtighed - her opfattet i videste     forstand. Visionen her er: "Danmark som eksperimentarium for folkeligt drevet bæredygtig     udvikling."
•   Danmark arbejder for en markant forøgelse af EU-medlemslandenes bistand til udviklingslande     inden for det kommende årti og for en friere vareudveksling i forhold til udviklingslandene.     (Lægges FN's Agenda 21-konference i efteråret 2002, har Danmark på dette tidspunkt EU-     formandsskabet og dermed særlige muligheder for at påvirke EU's forpligtende udmeldinger).

Udviklingsvisionen
Der kan være en tilbøjelighed til kun at fokusere på det første led i begrebet "bæredygtig udvikling". Konsekvensen heraf bliver let at debatten overtages af mørkemændene, og at processen ensidigt fokuserer på behovet for bremsende og modificerende mekanismer, samtidig med at man forpasser chancen for at sætte en legitimerende og dynamiserende udviklingsvision i spidsen.

En aktuel udviklingsvision vil være: Danmark som bæredygtigt videnssamfund. Videnssamfundet har stærke miljømæssige og sociale implikationer og kan derfor meningsfuldt fungere som motor for national bæredygtig udvikling. I videnssamfundet afløses atomerne af de mere miljøvenlige bits :). Videnssamfundet sætter endvidere fokus på den menneskelige udvikling og udnyttelsen af de menneskelige ressourcer, jf. statsministerens: "plads til alle", og er dermed i pagt med filosofien bag Agenda 21. Denne vision kunne være et tiltrængt korrektiv til den traditionelle fokusering på bruttonationalproduktet som eneste indikator for vækst. Det er jo et velkendt paradoks at miljøødelæggelse får bruttonationalproduktet til at stige gennem de afværge- og oprydningsforanstaltninger, der må iværksættes. Samme effekt har parkering af de svageste på samfundets sidelinie med en månedlig check og socialmedarbejdere til at mandsopdække dem.

¹  Forfatteren er ophavsmand til Green City Denmark, medforfatter til KL-vejledning om grøn byfornyelse, har arbejdet for UN Habitat på Sustainable Cities Programme og har siden 1994 bistået Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, med landsdækkende introduktion og opfølgning i relation til Lokal Agenda 21.

En opfølgning på kronikken blev foretaget d. 03.03.00 af Ulrick Moos:

Det holdbare samfund - Regeringens erhvervsstrategi
I et nyt indlæg følger Ulrick Moos den ovenstående kronikken op med en kommentar i anledningen af at Erhvervsministeriet / Regeringen har udgivet oplægget "En ny strategi for Danmarks erhvervspolitik" (- oplægget kan findes og læses på www.em.dk).